Biokul er et plante- og / eller dyrebaseret biprodukt, fremstillet ved en iltfattig forbrænding (pyrolyse) af biologiske affaldskilder. Det kan f.eks. være pyrolyse af halm, husdyrgødning, slam og lignende. Processen for fremstilling af biokul bør være veldefineret og sikre et produkt af god kvalitet. Der er restriktioner for anvendelsen samt grænseværdier for indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Biokul har et højt indhold af kulstof. Afhængig af næringsstof-sammensætningen kan biokul anvendes som gødning og / eller jordforbedringsmiddel. Et stort udvalg af organiske materialer kan bruges ved fremstilling af biokul, men må ikke bestå af levnedsmidler eller foder, og skal stamme fra en bæredygtig affaldskilde.

Biochar fra dyreknogler (Animal Bone Char eller ABC) er et apatit mineral med højt kalciumfosfat indhold og et lavt kulstofindhold, som langsomt frigiver fosfor

ABC er fremstillet af kategori 3 dyreknogler, som forbrændes ildfrit ved 600 - 650°C. Forbrændingen er emissionsfri.

ABC indeholder ca. 12% fosfor. ABC er yderst makroporøs, som kan huse gavnlige mikroorganismer og kan indeholde vand, som kan minimere risikoen for udtørring.

Plantebaseret biochar (PBC) produceres alene ud fra planterester og har som oftest et højt kulstofindhold, men et mere begrænset indhold af næringsstoffer.
PBC fremstillet ved iltfri forgasning ved 450C - 550°C. Forbrændingen er emissionsfri.
PBC er først og fremmest et jordforbedringsmiddel, mens ABC er en organisk fosfatgødning eller begge dele. Korrekt produceret biokul har potentiale til at genoprette jordens frugtbarhed og kan fremme økonomien i planteproduktionen på visse jordtyper og lokaliteter ved at forbedre den vandholdende evne og jordstrukturen og eventuelt erstatte en andel af indkøbte næringsstoffer fra mineralsk gødning.